Gulerodskagen der blev til fødselsdagskage!!
Det er ikke længe siden jeg på bloggen har lagt en opskrift på gulerodskage – men den kommer igen – jeg har ændret lidt i kagen efter ønske – så den er helt uden fyld (jeg syntes fortsat at ristede hasselnødde- kerner og rosiner passer godt eller græskarkerner – men ikke til denne)!! – måske den ser simpel ud – men det rustikke udseende er faktisk meget fint!! Jeg har bagt kagen i en silverwood aluminiums form – en fantastisk form der gør man kan få knivskarpe hjørner!
Til kagen her har jeg brugt
175 g farin
150 g smør
1 stang vanilje
lidt reven muskatnød
3 æg
225 g fuldkorns spelt mel
1 tsk kanel
2 tsk bagepulver
lidt flagesalt – jeg bruger maldon
300 g revne gulerødder
Smør og farin piskes sammen også med kornene fra vaniljestangen – æggene piskes i et ad gangen – mel kanel, lidt reven muskat nød, bage pulver og salt blandes sammen og tilsættes dejen – tilsidst vendes de revne gulerødder i massen. Kom massen i en smurt stor form – rund – firkantet eller hvad du nu har – bag ca. 1 time ved 180 grader. Er du så heldig, at du har en aluminiums form så bag ved 170 -175 – den leder varmen lidt bedre og tjek bagetiden.
Jeg har pyntet kagen med 125 g mascapone rørt med 200 g flødeost (brug ikke fedtfattigt) tilsat et par spiseskefulde flormelis, reven citronskal, ca.4 spiseskefulde kokosmel – smag undervejs – hvis du ønsker den mere sød så tilsættes lidt ekstra flormelis.
Tilsidst har jeg pyntet med tørret havtorn.
God fornøjelse og tak fordi du læste med
Hvor stor er en stor form? Hvad er målene på din form?
Mvh Gitte
Hej Gitte
Den passer til en springform ca. 26 i diameter. eller en bradepande ca. 30 x 20. Jeg har en bradepande hvor jeg kan justere størrelse. Men har du ikke helt mål så brug hvad du har og juster bage tid – det gør ikke noget den er lidt højre eller lavere – syntes jeg. Kagen rækker til ca. 10-12 glade kage spiser!!!! Mange hilsner Dorthe