Boller med rosiner, appelsinskal og mere!

Boller med rosiner, appelsinskal, cocktailbær og sukat.

Disse boller er inspireret af en gammel opskrift på fastelavnsboller.

Jeg har en gammel opskrift på fastelavnsboller – en uden creme eller flødeskum. Da jeg skulle passe en lille pige på 2,5 år – tænkte jeg det er da disse vi skal have! Jeg valgte at skifte mel ud med fuldkorns ølands hvede og lidt fuldkorns durum. Agusta sagde mer!! De har god smag – så de fortjener at blive bagt! De kan bages året rundt – de er nemme at spise for de små, de er ikke tørre fordi der er godt med smør i dem. De smager godt til en kop the eller til morgenmaden – er gode dagen efter. Man kan selvfølgelig bage dem med alm. hvedemel så de bliver lidt lettere!

Du skal til 24 stk bruge:

2 dl sødmælk

50 g gær hvis kort hævetid – jeg brugte 15 gram til lang hævetid

2 spsk yoghurt

2 æg

4 spsk sukker

1/4 tsk salt

2 tsk reven citronskal

ca. 2 dl rosiner

ca. 1/2 dl hakket sukat

ca 1/2 dl hakket syltet appelsinskal

ca 1/2 dl hakket cocktailbær

200 g blødt smør

ca. 450 – 500 g mel måske endda lidt mere hvis du vælger at bruge alm. hvedemel.

Æg til pensling og evt. flormelis til pynt.

Kom mælk i en skål tilsæt gæren, hvis du vil bage hurtigt kan du lune mælken og brug så 50 g gær – hævetiden er så ca. 1 time. Jeg valgte at bruge 12 g gær og havde en hæve tid på ca. 6 timer. De kunne have været koldhævet natten over i køleskab! Jeg syntes alle måder fungerer.

Gæren opløses i mælken, tilsæt æg og yoghurt og lad det stå i ca. 15 min. Tilsæt så det bløde smør og fyld, rør rundt – hvis du ikke har røre maskine – så ‘slå’ melet i dejen lidt efter lidt så du har en jævn dej – den må endelig ikke være tør – kom lidt fuldkornsdurum på bordet (eller blot alm. mel, men jeg syntes durum giver sådan en god smag og fin overflade).  Form den til en stor bolle – husk den skal være ret blød ellers bliver bollerne tørre!

Dæk dejen med et klæde og lad den hæve i forhold til den mængde gær du har brugt – skal den hæve i køleskab så kom den i en skål som du har drysset med durum mel. Husk at tage den ud en times tid før du skal bruge den.

Del dejen i 24 stk og form til boller. Efter hæv ca. 15 -30 min mens ovnen varmes til 225 g pensl med sammenpisket æg.

Bag dem i ca. 12-15 min – afkøl og drys evt. flormelis over bollerne.

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

Følg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *