Boller til middagen.
Jeg kan godt lide at servere lidt godt brød til middagsmaden. Disse boller er rigtig gode og smørret gør at de er lækre og de minder lidt om gammeldags kurvert brød.
Du skal bruge
100 g smør
3 dl mælk
12 g gær
1 æg
1 tsk salt
1 tsk sukker
200 g ølandshvede – fuldkorn
ca. 300 g hvedemel
æg til pensling
sesam frø til drys
Smelt smør og hæld det i skål sammen med mælk. Rører gæren ud heri. Tilsæt så æg, salt, sukker og ølandshvede. Tilsæt så hvedemel så meget at dejen netop slipper. Til til hævning natten over i køleskab. Tag ud og lad stå ved stuetemperatur i ca. 1 time. Form boller og sæt på bageplade beklædt med bagepapir.
Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø lad dem efterhæve ca. 1 time. Sæt dem i en drøn varm ovn 225 g og bag dem ca. 10-12-15 min alt efter form og størrelse.
Hvis de skal bages hurtigere kan man forøge gær mængden til 50 g og for første hævning ca. 45-60 min og anden hævning i ca. 15 min.
God fornøjelse og tak fordi du læste med.