Fuldkornssandwichbrød – godt til toast

Fuldkornssandwich brød

Dette brød er nemt bagt og holder sin friskhed.

Brødet her  er godt at riste,  men tænker du på, at det snart er tid til skovtur og noget enkelt i madkurven, så er brødet her godt til sandwich.

Et tip til de bedste sandwich er at de skal, pakkes ind i plastfilm og opbevares køligt i nogle timer før de skal spises.

Fyld kan varieres i det uendelige, smør og tynde skiver agurk er min favorit men leverpostej, røget laks,  skinke, æggesalat og ost er godt. Brødet kan du vælge at smøres med sennep, smør rørt med paprika er rigtig godt til skinke også flødeost er godt at smøre med. For lidt ekstra sprødhed i en sandwich er et godt salatblad af iceberg altid lækkert. Du kan vælge at bage et helt ‘hvidt’ brød du skal så bruge lidt mere mel end hvis du bager med fuldkornsmel.

Du skal til 2 brød bruge

40 g gær – jeg bruger økologisk gær – jeg syntes simpelthen der er en bedre hæveevne i den økologiske gær

4 dl mælk

2 dl kærnemælk (yoghurt kan bruges)

2 spsk olie

2 æg

3 -4 tsk salt

700 g fuldkornsmel (jeg brugte fuldkorn af darlarhvede)

ca. 300 g hvedemel – jeg brugte manitoba – hvis du vælger at udelade fuldkornsmel skal du bruge ca. 1100-1200 g hvedemel.

Smuldr gæren i røreskål – tilsæt mælk som lige er lunet ca. 35-37 grader, gæren opløses heri. Kærnemælk, olie, æg, salt og fuldkornsmel tilsættes og røres godt – har du røremaskine kan den med fordel anvendes. Tilsæt hvedemel kun så meget at du har en blød og smidig dej. Tilbereder du dejen med håndkraft – så rører du sålænge du kan og ælter  så dejen godt igennem – pas på med ikke at bruge for meget mel.

Sæt dejen til hævning – stuetemperatur i ca. 45-60 min.

Smør 2 brødforme – del dejen i 2 og ælt dejen kort igennem. Læg så dejen i de 2 forme og lad den efterhæve i ca. 45 min.

Bag brødene på nederste rille i ca. 40 min – tag dem ud af formen og lad dem køle af.

Tak fordi du læste med og god fornøjelse

 

Følg:

2 Comments

  1. Inge hansen
    3. april 2019 / 07:41

    Det ser bare rigtig lækkert ud, og det er noget supergodt mel du bruger.

    • Dorthe Anneberg
      10. april 2019 / 05:52

      Tak Inge – Ja man kan virkelig smage det gode mel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *