Rugmakroner
Tiden er jo til trifli om det er rabarber, jordbær eller hvis man er så heldig at have stikkelsbær så er det en skøn dessert, som er enkel. For at gøre desserten til noget særligt, så er disse makroner rigtig dejlige – de kan også bruge bare til en kop kaffe – jeg har også brugt dem på en desserttallerken. De er enkle at tilberede og smagen er i top.
Du skal bruge
100 g marcipan
200 g sukker
1/2 dl æggehvide ca 2-3 stk det kommer lidt an på hvor store æg du har.
1/2 dl rugmel
1 spsk hel anis som du har knust i en morter – kan udelades men det giver en fin smag og specielt til rabarberne smager det godt.
Marcipan og sukker kommes i foodprocessor og køres til smulder, tilsæt æggehviden og kør til du har en jævn masse tilsæt rugmel og anis – kør igen til massen er fin og jævn. Kom massen i en sprøjte pose – jeg bruger altid engangsposer. Sprøjt dem på pladen – de skal ikke være for store – som en lille valnød. Du får ca. 20 -25 stk ud af denne portion.
(du kan altså også blot sætte dem på pladen med hjæp af 2 skeer)
De skal bages ved 175 grader i ca. 18 min – tjek ved 15 – det kommer lidt an på hvordan din ovn varmer. De skal være fine lysebrune. Lad dem afkøle helt på bagepapir.
God fornøjelse og tak fordi du læste med.