Selleri panna cotta med stenbidder rogn
Her i foråret hvor stenbidder rogn er dejligt og en af de fineste råvarer, så forsøger jeg at finde på forskellige måder, at tilberede det. Vi har danske knold selleri som er fine. Jeg tilberedte denne selleri panna cotta den gav god smag og smagte herligt sammen med stenbidder rognen.
Du skal til 6 personer bruge:
1/4 selleri
1 dl mælk
2 dl fløde
2 blade husblas
25 g smør
salt peber
evt. lidt citron
300 g stenbidderrogn -man kan bruge mindre!
lidt chia spirre eller karse
lidt creme fraiche
Kom fløde, mælk, smør og selleri som er skåret i tern i en gryde og kog i ca. 15 -20 min, alt efter hvor store tern du har skåret selleri i. Jeg lægger en skive citron ved som jeg fisker op efter endt koge tid. Kan bestemt udelades.
Læg husblas i blød i koldt vand
Blend selleri med mælk/fløde som den er kogt i. Passer evt. i gennem en sigte, så du har en jævn bløde masse. Tag husblas op af vandet og smelt det i den varme sellerimasse, smag til med salt og peber.
Hæld massen i 6 portionsglas. Lad det stivne nogle timer i køleskab. Kan tilberedes dagen i forvejen.
Kom stenbidder rogn på panna cotta, og pynt med creme fraiche og chia spirre eller karse.