Småkager – Peanut Butter og Chokolade

Småkager – Peanut Butter og Chokolade

Om kagedåsen er ved at være tom og skal fyldes eller om du haft en travl uge og du gerne vil bage noget nemt  – så er disse småkager måske dem du skal have bagt.

De er enkle og meget hurtige at bage. De skal ikke hvile – hvis du går i gang nu, så kan du om ca. 30 min have småkager klar.

Jeg har prøvet at bage dem både med olie og med smør – jeg holder af smør så i min opskrift her er der brugt smør.  Jeg bruger i opskriften en blanding af farin og almindelig sukker – forsøger at begrænse sukkerindtag. Hvis du er til meget søde kager kan du forøge mængden af sukker med 50 g. Farin giver smag og sukker er med til at give struktur.

Husk når du bager med chokolade så opnår du bedste resultat ved at bruge god chokolade om du grofthakker chokolade eller du køber nogle gode chips er underordnet – det der betyder noget er om det god kvalitet. Chokolade indhold min 65-70%. Du kan bruge både lys og mørk chokolade.

Opskriften får du her:

125 g smør – blødt

200 g peanut butter – jeg brugte økologisk fra Irma – grov struktur

2 store æg

2 tsk vanile extrakt (hvis du ikke har det stå brug vaniljesukker reducer sukkermængden med 2 tsk)

1/2 dl kærnemælk

5 – 6 dl grovvalset havregryn

4,5 dl hvedemel (jeg brugte dalarhvede, fuldkorn)

2,5 dl farin

1,5 dl sukker

1 tsk natron

1 tsk havsalt

3-4 dl hakket chokolade

Bland

smør, peanutbutter, æg og vanilje ekstra i en skål og pisk godt igennem. Tilsæt kærnemælk og pisk igennem. Tilsæt så havregryn, mel, de to slags sukker, natron og salt. Pisk godt igennem til du har en god dej og rør til sidst chokolade i.

Kom bagepapir på bageplade og  tril kugler af dejen ca. valnødde størrelse som sættes på bagepapir og giv dem i et tryk i midten.

Bag ved 180 g i ca. 10 – 12 min, tjek efter 8, bagetid afhænger af tykkelse og størrelse, de skal have lysebrun farve. Afkøl på bagepladen. Du kan godt smage dem lune efter 5 min!!

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

Følg:

2 Comments

  1. Katrine
    8. marts 2019 / 09:09

    Mumsss.

    • Dorthe Anneberg
      8. marts 2019 / 09:19

      Tak Katrine – god weekend

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *