Pesto af rucola salat og pinjekerner

Pesto af rucola salat og pinjekerner

Pesto er rigtig godt til mange retter. Helt ærligt så er det måske også en af de ting man bare kan købe istedet for at tilberede selv, der er mange gode varianter på hylderne. MEN når det er skrevet, så er der noget ved den pesto som man selv tilbereder, den kan ikke købes! Du bestemmer selv hvordan konsistens skal være og du ved hvad du har tilsat. Jeg har øvrigt før lagt opskrift på pesto – med bl.a løgkarse og valnødder. I dag er det så en mere traditionel pesto med rucola og pinjekerner.

Ingredienser:

50 g rucolasalat

75 g parmesan

70 g pinjekerner

1 -1,5 dl olivenolie

evt. lidt citronsaft

evt. lidt salt (jeg bruger ikke salt da jeg syntes min parmesan er salt nok)

 

Kom rucola og pinjekerner i foodprocessor og kør pulse nogle gange. Tilsæt så revne parmesan og kør det hele sammen. Tilsæt 1 dl olivenolie og kør sammen. Tilsæt lidt mere olievenolie til det har netop den konsistens du ønsker. Jeg tilsætter lidt citronsaft – det giver eller holder på farven! Den skal ikke smage af citron.

Jeg bruger en god olievenolie ligesom jeg også bruger bruger en god parmesan. Alt efter hvad du skal bruge pestoen til så kan du lave den grov eller fin.

Pestoen er god til mange retter. Prøv at komme et par skefulde i en skål og vend de små nykogte kartofler i. Eller vend en gang pasta i pesto. Har du ikke prøvet det, så rist et stykke godt landbrød, smør det med pesto og kom avocado på evt. til chilli på toppen! På bunden af galetten eller på pizzaen. Også på fisk er pesto godt.

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

 

Følg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *