Knækbrød med chia frø og de gamle med de gamle melsorter
Jeg bager knækbrød – i mange versioner – det er godt som snack, det er godt til en kop the og det passer til osten. Det holder godt i et tætlukket dåse. Jeg havde på et tidspunkt købt en knækbrødsblanding hos Falslev gård mølle – men ingen chia frø og det skulle i. Nu køber jeg forskelligt mel og blander selv – man kan bage knækbrødet med andre slags mel.

Du skal bruge
400 g svejderug
200 g scalinhvede
150 g ølandshvede
50 g solsikkekerner
75 g hørfrø
75 g sesamfrø
50 g chia frø
1 dl olie
3 tsk salt
5,5 – 6 dl vand
Du kan evt lige komme kerner i foodprocessor og kør puls et par gange – bar så de største kerner knuses – men det skal ikke være fint mel. Det er ikke nødvendigt. Det hele blandes og vand tilsættes – dejen skal ikke være knas tør – den må godt lige være lidt klistret – så gem lidt mel og juster. Dejen kan med fordel laves på røremaskine.
Skær dejen i 3-4 stykker alt efter hvor store dine bageplader er. Rul dejen tyndt ud mellem 2 stykker bagepapir – brug rigeligt mel i udrulningen – og rul tyndt ud! Skær med skarp kniv nogle rids – du skal ikke skære igennem. Man kan vælge at gøre det fint og ens stykker eller bare i forskellige størrelse! – Du kan så nemt knække brødet når det er bagt.
Sæt i ovnen på 200 g og bag i ca. 17-20 min – knækbrødet skal have lidt farve.

Afkøl og bræk i stykker – opbevares i tætsluttet dåser.
God fornøjelse og tak fordi du læste med.