Middagsgæster i januar!! del 1 – cocktail.

Gæstemiddag når det skal være godt!

 

Det har lige været jule og nytår – nytårsforsætterne er ikke glemt, så vi taler sundhed, vi tæller kalorier, vi skærer ned på rødvinen, men vi vil fortsat hygge os – og skal vi hygge os, så skal vi se gæster og spise lækker mad!

Lækker mad oven på al den gode julemad og de fine nytårsmenuer kan være vanskeligt, at finde på – men en stille aften med Fru Nimbs kogebog fra 1896 og Frøkken Jensens kogebog fra 1930, sammenholdt med hvad ville min mor have serveret, så var der noget at arbejde med. Men for at det ikke skulle være rent retro, så  sad jeg også og læste i Kim Gravenhorst’s kogebog – Havtorn fra 2014. Jeg vidste jeg i fryseren stadigvæk havde havde de dejligste havtorn.  Jeg vidste også at jeg havde nogle gråandebryster. Resultatet blev så at jeg ville have et havtorn tema iblandet nostalgien fra det forrige århundrede!. Sundhed kunne indarbejdes og chia frøene kunne  også indarbejdes i menuen!

Velkomst drink blev Kim Gravenholst opskrift på

‘No Tomorrow’!

Kim har givet mig lov til at gengive opskriften!

til et glas skal bruges:

1 del havtorn råsaft

1 del sukkerlage

1 del rom

1 lille stykke lime

Råsaft, sukkerlage røres sammen, i  et  cocktail glas med knus is hældes rommen over og saften tilsættes tilsidst gives et twisst af limeskal.

Har du ikke mulighed for selv at tilberede råsaften kan du købe denne. Jeg havde fulgt opskriften i  kogebogen – Havtorn. Jeg havde dog valgt at koge havtorne med de tomme vaniljestænger som jeg havde liggende fra julen ligesom jeg havde tilsat lidt tørret ingefær. Jeg havde noget honing vin, hjembragt fra en rejse som jeg brugte istedet for sirup .

Det er en meget smuk drink, som lyser op i det grå vejr, den smager vidunderlig og  ens humør bliver faktisk også lysere! Indlægget fortsætter  senere med resten af middagen – men jeg syntes at No tomorrow fortjente et indlæg alene.

img_4514 img_4538

 

Følg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *