Nem Rarbarberkage med marengs.

Der er rabarber alle vegne, de er bare så fine og gode i smagen nu hvor de er nye! Der er noget med rabarber, de har en skøn farve og det er noget af det første der kommer frem – det er rigtig dansk – man ved foråret er her og sommeren snart kommer. Der er også noget med rabarber som minder om barndom – ihvertfald for mig. Jeg kan huske der blev tilberedt rabarbersaft og alle kagerne fra rabarberkage tilberedt som gammeldags æblekage, rabarbertærte i forskellige varianter, rabarbergrød, rabarberkompot, rabarbersuppe og sikkert meget mere – jeg husker også at der på et tidspunkt kom rabarberkage med marengs til de mange opskrifter! Det er en kage jeg vender tilbage til – alle kan lide den – jeg har justeret lidt i opskriften og bruger fuldkorns speltmel istedet for hvedemel. Jeg ved Lene fra www.bagvrk.dk tilbereder denne kage – Lene er super dygtig så hun kreerer fine mønstre og kalder kagen bedstefars skæg med rabarber. Bedstefars skæg med rabarber er en smuk kage!!
Til min kage skal du bruge følgende:
Ingredienser
3 æg
150 g sukker
1 tsk vaniljesukker
150 g blødt smør
75 g kartoffelmel
150 g fuldkornsspelt mel
1 1/2 tsk bagepulver
1 bundt rabarber – eller ca. 400 g
lidt reven citron
Margens
3 æggehvider
175 g sukker
knivspids salt
Rabarber rengøres og skæres i ca. 1- 2 cm tykkelse, læg i fad drys med et par spiseskefulde sukker og lidt reven citron.
Æg, resterende sukker og vanilje sukker piskes tykt og skummende – jeg gør det på høj hastighed på min køkkkenmaskine, alternativt pisk med el-pisker – tilsæt det bløde smør og pisk det godt ind i massen. De 2 slags mel blandes med bagepulver og vendes i dejen. Kom massen i en smurt springform 24 cm, fordel rabarberne oven på og bag ved 180, i 25 min.
Margens tilberedes ved at piske hvider stiver sammen med et drys salt – når de er ved at være stive – tilsættes sukker lidt. Marengs fordeles efter 25 min over kagen og den bages yderligere 20 min.

God fornøjelse og tak fordi du læste med!