Små æbletærter
Efterår og tid til at nyde alle de dejlige danske æbler. Uanset hvor du bor i Danmark, så tror jeg du i dit nærområde vil kunne finde en lille æbleavler. Eller måske du har en nabo der har et æbletræ som gerne deler. Selvfølgelig kan du også i butikker finde fine æbler. Men gør dig selv den tjeneste, køb de fine danske æbler – jeg er glad for de gamle sorter. Cox orange er for mig noget særligt både i grød og i kager eller bare til at spise. Jeg har købt cox orange i en vejbod.
På Instagram bugner det med billeder af fine kager, jeg ville bage noget med smag og noget nemt og endelig også noget som kan fryses. Det sociale samvær er der ikke meget af, så store kager bliver ikke spist.
Jeg så en fantastisk smuk kage som Narisara havde bagt. Den blev inspiration til de små æbletærter.
Du skal bruge:
ca, 5 æbler – jeg brugte cox orange
150 g rørsukker
100 g smør – stuetemperatur
75 g mandler
75 – 100 g marcipan
2 æg store
175 g fuldkornsmel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
2 tsk stødt kanel
korn af en stang vanilje
1 dl god æblejuice uden tilsat sukker – friskpresset!
lidt flormelis
Kom sukker, mandler, korn af vanilje stang i foodprocessor og hak så du har grofthakket mandler.
Kom smør i en skål, tilsæt sukker/mandelblandingen og pisk. Tilsæt æg et af gangen og pisk.
Vend mel, som du har blandet med bagepulver og natron i dejen. Vend også æblejuice i dejen.
Skræl 3 æbler og skær i tern vend dem i dejen.
Kom så dejen i muffin forme – jeg brugte silicone forme – flade og der blev til 24 kager.
Riv marcipan og fordel på kagerne.
Skær 2 æbler i kvarte, de skal ikke skrælles. Skær tynde skiver. Jeg brugte mandolin jern. Stik så 3-4-5 skiver i hver kage. Drys til sidst kagerne med kanel. Hvis du syntes dine æbler mangler sødme så kan du drysse med lidt rørsukker. Mine æbler var søde så ingen behov for ekstra sukker.
Bag kagerne i ca. 25 min ved 175 grader. Lidt afhængigt af din ovn så vil kagerne skulle have lidt mere måske lidt mindre. De skal have god farve.
Du kan også bage som en kage i en springform. Bagetiden vil så være lidt længere.
Afkøl kagerne og drys evt med lidt flormelis.
De er fryseegnet.
God fornøjelse og tak fordi du læste med.