Squashkage
Jeg er glad for at bage kager med masser af krydderier i. Squashkage er virkelig godt og rigtig nemt at bage. Jeg havde i min grønsagbestilling fra Fresh land fået leveret de fineste squash og i så rigelige mængder, at der både var nok som grøntsager og til kage.
Du kan vælge at tilsætte nødder – valnødder er godt ligesom hakket chokolade også er godt. Men jeg valgte, at bage med krydderier som smag og uden ‘knas’. Husk at du kan justere mængden af krydderier. Har dine krydderier stået lidt længe så forsvinder smag – brug da lidt ekstra – har du friske krydderier, så får du en fantastisk kraftig smag af de varme krydderier. Kagen smager også godt med topping af creme rørt af med fløde ost. Du kan finde inspiration under opslag omkring gulerodskage. Kagen er saftig og holder sig godt i flere dage.
Du skal bruge:
100 g smør
250 g brun farin
3 æg – store
250 g hvedemel
1 tsk kardemomme
2 tsk kanel
1/2 -1 tsk revnen muskatnød
1 tsk allehånde
korn af 1/2 stang vanilje eller 1/2 tsk vaniljepulver
1 tsk natron
2 tsk bagepulver
400 g revnen squash
Pisk smør og farin godt igennem, så det er luftigt. Tilsæt æg og pisk godt mellem hver. Mel blandes med krydderier og vendes i dejen. Til sidst vendes revnen squash i dejen.
Dejen kommes i en springform. Jeg beklæder formen med bagepapir – jeg skyller bagepapir under vand og krøller det sammen, så er det nemmere at arbejde med.
Bages ved 180 g i ca. 50-55 min tjek efter 45 min – bagetiden afhænger af din ovn og størrelse på springform – jeg bagte i en form, 24 cm i diameter i 50 min.
God fornøjelse og tak fordi du læste med.