Stegte havtaskekæber
Vi spiser mange fisk og jeg forsøger at variere fiskeretterne. Ser jeg fisk eller udskæringer som jeg ikke har prøvet før, så køber jeg med glæde. Jeg handler hos Nordfra – fisk fra færørene – frossen fisk. Der så jeg havtaskekæber. De kom i kurven. Jeg valgte at smørstege dem på panden. Da jeg også var så heldig, at jeg være kommet til at købe jomfruhummerhaler på et besøg i Gilleleje, så valgte jeg at de også skulle indgå i menuen. Jomfruhummerne kan bestemt udelades men de gør selvfølgelig retten fin.
Som tilbehør serverede jeg ærtepure og små bagte tomater. Vi fik også nye kartofler til. Den grønne salat som jeg havde forberedt, blev en selvstændig ret!
Du skal bruge:
Havtaskekæber:
havtaskekæber – beregn 1-2 havtaskekæber til hver, de kan være meget forskellige i str. Og tilbereder du hummerhaler, til så er en stor fint.
hummerhaler, ca. 3-4 til hver.
1 løg jeg brugte et frisk løg
1 nip karry
salt og peber
1/2 sukker
smør til at stege i
Ærtespuré:
250 g frosne ærter
2 store spsk creme fraiche
lidt citronsaft
salt og peber
Små bagte tomater
400-500 g små tomater, gerne i forskellig farve.
salt peber
lidt sukker
Evt. lidt friske ærteskud til pynt.
Start med hummer haler, når de er optøet, så tages de ud af skallen, læg dem på et stykke film drys med lidt salt og ganske lidt sukker – pak dem tæt i filmen og læg i køleskab gerne nogle timer.
De optøede havtaskekæber skal af med alle hinder. Jeg kan nemmeste gøre det med en lille skarp kniv og så fingrene, så man kan mærke at de er helt væk. Læg kæberne på fad og drys med lidt salt, sæt i køleskab også gerne et par timer inden de skal tilberedes.
Løget skæres i små tern.
De små tomater halveres og lægges på et stykke bagepapir i en bradepande, de drysses med lidt salt og peber samt lidt sukker. De skal bages i ovnen ved 200 grader i ca. 15. – afstem dette med serveringstidspunkt.
Ærterne kommes i gryde med lidt salt og peber og varmes godt igennem. Med en blender pureres de og der tilsættes så creme fraiche og lidt citronsaft. Lige før servering varmes pure’en igennem.
På en stor pande smeltes smør – havtaske kæberne steges nogle få min på hver side alt efter størrelse på kæberne de skal ikke overstreges. Hummerhalerne ristes af i lidt smør. Ligesom løget sauteres i lidt smør tilsat ganske lidt karry.
Anret! Husk at koge lidt nye kartofler til.
Tak fordi du læste med og god fornøjelse.