Syltede grønne asparges

Syltede grønne asparges

Danske asparges er noget særligt, sæsonen er kort. Jeg er så heldig at jeg for snart mange år siden har mødt Søren Wiuf  – formentlig uden overdrivelse Danmarks bedste asparges avler. Vi kører gerne stor omvej for at købe asparges fra Søren. Det betyder også at jeg få købt rigeligt. I år hvor gæste middage ikke har fyldt så meget, så er der blevet nok til at sylte. Syltede grønne asparges smager fantastisk i salater, som tilbehør til kød eller fisk.

Du skal bruge:

friske grønne asparges – ca. 750 g eller så mange du nu vil sylte.

1/2 l eddike – du kan bruge alm lager eddike – i løbet af året får jeg altid købt forskellige eddiker på besøg i delikatesse butikker. Det betyder jeg ofte har eddiker som jeg ikke lige ved hvad jeg skal bruge til. Jeg bruger rester i min syltning. Det giver lidt ekstra eller en mildere smag. Jeg brugte her en mild æbleeddike.

2 dl vand – hvis du bruger lager eddike så brug 4 dl vand

2 dl sukker

2 laurbærblade

5-8 peberkorn

8-10 tørrede szechuan peber

1 tsk salt

 

(du kan bruge andre krydderier som sennepskorn eller koriander frø)

Vask og knæk asparges og skær det nederste stykke af. Du kan naturligvis skære dem i mindre stykker – jeg ville have dem hele. Lad dem afdryppe og kom dem så i rent skoldet glas. Jeg havde ikke planer om at de skal holde sig længe, så jeg brugte ikke hverken atamon eller vodka til at skylle glas i.

Kog så lagen af de øvrige ingredienser – kog så sukker er helt smeltet. Kom lagen over asparges. Luk glasset.

Afkøl og sæt i køleskab – lad dem stå 2-3 døgn.

 

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

 

Følg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *