Godt nytår!

Jeg vil ønske alle et rigtig godt 2017!
Vi skal til at lære at skrive 2017! – Mange af os har gjort tanker om, hvordan var året 2016, vi tænker på både alle de gode oplevelser vi har haft, på de triste oplevelser, hvad gik rigtig godt og hvad kunne vi have gjort bedre og ikke mindst hvad skal der ske i 2017 – måske det også er blevet til et nytårsforsæt! Jeg kom netop i december igang med mit projekt – Chia Health! Det har været en lang proces – ikke mindst fordi jeg har valgt at koble en webshop til min blog, hvor jeg sælger økologiske chia frø. Regelsæt skal overholdes – forretningsgange skal være nedskrevet, det er et tungt bureaukratisk system, vi som små virksomheder skal arbejde med!
I løbet af 2017 vil jeg introducere flere varer! Jeg vil have fokus på ‘superfood’. Jeg læser rigtig meget om sundhed og syntes jeg er i stand til at vurdere hvad der er interessant og hvad der måske bare er snik snak! Desværre må jeg ikke ‘anprise’, som det hedder i bekendtgørelsen, mit produkt – økologiske chia frø. Det kan siges med andre ord jeg må ikke skrive hvad chia frø er godt for, når jeg også har valgt, at sælge produktet. Det er rigtig ærgerligt – men jeg har truffet en beslutning, jeg følger de regler der er opsat og jeg må så forsøge, ad andre kanaler, om det er muligt, at ændre nogle af de regler som er urimelige!
Jeg vil takke for god hjælp til, at finde støtte og tro på, at jeg med at starte som madblogger og opstart af webshop – har truffet en rigtig beslutning. Det er fortsat, en for mig, ny verden – Da min blog ikke er noget uden besøgende, så håber jeg fortsat på dialog, således at min blog og webshop er et sted der er godt at komme på besøg! – Straks i det nye år kommer der nye sunde og friske opskrifter hvor økologiske chia frø indgår.
