Blomkålspure med knas
De danske kål er fantastiske! Blomkål som andet kål kan være rigtig kedeligt hvis det koges forlænge. Men når det er tilberedt med lidt kærlighed, så er det fantastisk. Det passer perfekt til hummer eller til jomfruhummer. Jeg har valgt at servere til sauterede jomfruhummerhaler med lidt chili.

Du skal til 2-3 personer bruge:
1/2 blomkålshoved eller 1 helt lille blomkålshoved
1- 1,5 dl fløde, sødmælk kan bruges
lidt smør
lidt olie – oliven olie men ikke for kraftig i smag
lidt citronsaft
salt og peber
Skær lidt små buketter af blomkålen – meget små buketter!! så du har ca. 1 dl. Kom dem i en skål med 1-2 spsk olivenolie.
Skær resten af blomkålen incl. stok i mindre stykker kom i gryde med fløde – kog over svag varme i ca. 8-10 min, alt efter størrelse, blomkålen skal være mør men ikke overkogt.
Blend blomkålen sammen med fløden så du har en jævn masse, tilsæt en klat smør, lidt citronsaft, salt og peber.
Vend de små buketter i puren gem evt lidt til pynt.
Jeg serverede denne pure til sauterede hummerhaler.
Hummerhalerne blev sauteret i smør tilsat lidt chilli, salt og peber og lige 1 tsk ahorn sirup!
God fornøjelse og tak fordi du læste med.