Kandiserede citroner
Citrusfrugter er efter min opfattelse altid gode at sylte. Jeg er stor fan af Arla Unika’s produkter. Jeg sad og var gang med en bestilling og så der blev foreslået kandiseret citroner til hvidskimmel. Hvidskimmel kom i kurven. Men glasset med citroner ville jeg selv fylde. Jeg har som growdfarmer bl.a købt citroner, så selvom citronfromage er højt værdsat her i huset, så var der rigeligt til at sylte.
Marmeladen har smag af citronernes syre, vanilje, laurbær og anis giver en let krydret smag. Ligeså god den er til ost, så er jeg sikker på at den også vil være god i desserter.
Det er en kompakt marmelade, så selvom den ikke fylder meget så kan man sagtens halvere portionen.
Opskrift:
900 g sukker
ca 1 kg citroner – (ca 8 citroner) de citroner jeg havde fået leveret var meget forskellig i størrelse og meget forskellig tykkelse af skal. Jeg valgte relativt små citroner med tynd skal. Også sten fjernes og smides væk.
1 l vand
3 blade laubær
1-2 stænger vanilje – jeg bruger grade a vanilje fra vanila Danmark.
3 hele tørret anis
Evt. rom eller vodka til at skylle glas i (hvis du bruger atamon kan det også bruges)
Fremgangsmåde:
Skær citroner i så tynde skiver som muligt – det går nemt med en skarp kniv – mandolin jern virker ikke!!!
smid top og bund væk.
Kom vand og sukker i gryde, kog langsomt op så sukker smeltes helt. Tilsæt krydderier og citroner. Husk at flække vaniljestænger så kernerne kan komme ud.
Kog så ved svag varme i ca 1 time. Kogetiden afhænger af tykkelse på citronskiverne – lagen skal være begyndt at tykne så den blive til sirupagtig. Fisk så citroner op og kom i rengjorte glas. Brug små glas, evt. pæne glas så du kan servere fra glasset.
Forsæt kogning af lagen så den koger godt ind. Jeg kogte i ca 3 timer ved svag varme.
lagen blev tyk og sirupsagtig. Hvis man ønsker en tyndere lage så reduceres koge tiden. Hæld lagen over citronskiverne.
Jeg valgte at lægge 1 laurbærblad, 1 anis og et stykke vanilje i hver glas. Jeg valgte at have mange citroner og lidt lage. Jeg havde således ca 2 del ‘sirup’ i overskud. Siruppen skal bruges i skyr, koldskål eller bare som marmelade.
God fornøjelse og tak fordi du læste med.