Saltebagte rødbeder
Det er længe siden jeg har saltbagt rødbeder. For ikke længe siden havde saltbagt selleri, som iøvrigt var rigtig godt. Du kan finde opskrift på bloggen. Jeg havde derfor ‘brugt’ salt i rigelige mængder og rødbeder var der i grøntsagsskuffen.
Smagen bliver bliver rigtig god og farven er fin. Jeg valgte at tilberede dem som tilbehør og uden så meget pynt eller krydderier. Men de smager også godt i salat eller i quinoa eller du kan tilsætte persille, pinjekerner og bredbladet persille.
Du skal bruge
4-5 rødbeder eller så mange du nu vil tilberede
1-2 kg groft salt – husk det kan genbruges
Dressing
citron olivenolie
kirsebæreddike
Du kan også tilberede en dressing med olivenolie, balsamico, lidt grov sennep og lidt honning.
Kom salt i bunden af en gryde eller fad der kan gå i ovnen. Læg rødbeder som du har vasket og rengjort – du må ikke skære top af, ligesom du også lader spidsen sidde på. Dæk med salt.
Sæt i ovnen ved 170 grader og bag dem i ca. 70-80 min alt efter str.
Tag ud af ovnen og tag rødbeder ud af saltet – skyl under koldt koldt vand og gnid skallen af.
Skær i skiver eller tern kom i skål og kom olie og eddike over. Anret og server.
God fornøjelse og tak fordi du læste med.
Hej hej
Hvor meget olie og eddike kommer du på til sidst?
Forfatter
Hej Heidi
Undskyld et lidt sent svar. Jeg bruger et par spiseskefulde. De skal ikke ‘svømme’ i dressing blot så de lige er vendt. Det smager så godt.
Bedste hilsener
Dorthe