Syltede kumquats

Syltede kumquats

Jeg kommer ikke meget i butikker, og der er ikke meget socialt samvær for tiden! Men det betyder ikke at der ikke er gode råvarer hos mig. Men det betyder, at når jeg handler på nettet hos specialbutikker, så kommer de til store mængder til min dør. Da madspild har min opmærksomhed, så finder jeg hele tiden måder at få brugt hvad jeg har fået købt. Kumquats er virkelig gode smagsgivere i kålsalater – men ikke i store mængder. Jeg har derfor valgt at sylte og jeg har syltet med eddike og vanilje – smagen er i top. En balanceret bitterhed – men er man kun til sød syltning, så skal der syltes i en ren sukkerlage. Smagen af mine kumquats er rigtig god i de kraftige kålsalater specielt grønkål. Men også til ost vil de syltede kumquats egne sig. Jeg vil servere til både en rødkit ost og en blå ost.

Du skal bruge

500 g kumquats

2,5 dl eddike – jeg brugte en champagne eddike – den kan erstattes med en ris eddike eller anden mild hvid eddike

1,5 – 2 dl sukker – jeg kan virkelig godt lide smagen af kumquats så jeg bruger måske sukke til den lave side – smag evt. på lagen og juster.

1 stor stang vanilje – Jeg fråser og brugte en fed vanilje stang

1 tsk szehuan peber – kan udelades eller erstattes med 4-5 sorte peberkorn

Armagnac til at skylle glas i

Skyl kumquats og fjer ‘blomst’ og ‘stilk’ – halver dem på tværs. Stenene skal du ikke bekymre dig om. Kom dem i en gryde med koldt vand. Kog op og kog ved svag varme i ca. 10 min – lad dem stå i ca. 10 min. Hæld dem så i en sigte.

Eddike, sukker, flækket vaniljestang og szehuan peber koges sammen til en lage. Kog godt igennem. Tilsæt så kumquats og varm op til kogepunkt de skal ikke buldre koge. Kog 1-2 min – fisk så kumquats op og kom i glas skyllet i armagnac – det gør ikke noget der ligger lidt væde i bunden!! Kog lagen godt igennem og kog den lidt ind, 10-15 min.

Tilsæt evt lidt armagnac til lagen og hæld den varme lage over frugterne, klip vaniljestang i mindre stykker og fordel i glassene. Luk glas og afkøl – Jeg vælger at opbevare i små glas som kan sættes direkte på bordet til osten. Jeg opbevarer i køleskab.

Hvis du er vil tilsætte andre krydderier så kan vanilje erstattes med kanel og eller kardemomme kapsler.

God fornøjelse og tak fordi du læste med.

 

Følg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *